søndag den 26. november 2017

I gang med WP multisite

WP multisite er en udvidelse til WordPress 3.0 der gør at du kan starte dit eget blog netværk. En tanke har jeg efterhånden har gået med længe, men som jeg aldrig rigtig har kunne finde tid til at komme i gang med. Men nu skal det være.
Udover at jeg endelig går i gang med projektet, har jeg også valgt at starte denne blog for at nedfælde de tanker jeg gør mig omkring opbygningen af mit blog netværk og for at dele ud af de erfaringer jeg kommer til at gøre mig med WP multisite.
Præcis hvem mit blog netværk er målrettet imod vil jeg ikke løfte sløret for endnu, det kommer i et senere indlæg.
Nogle af de spørgsmål der dukker op når jeg tænker på projektet er:
  • Hvordan planlægger jeg et blog netværk?
  • Hvor hoster jeg mit WP multisite? I Danmark eller i udlandet?
  • Hvordan giver jeg brugerne en fed oplevelse med sitet?
  • Hvordan gør jeg det nemt for brugerne at komme i gang?
  • Hvordan sikrer jeg mig backup af alle de blogs der bliver oprettet?
  • Hvordan får jeg trafik på siden?
  • Er blog netværket kun for private eller er det ok at virksomheder også opretter blogs på siden? (Jeg er ikke interesseret i virksomheder der oprette blogs til ren reklame…)
  • Bør jeg tænke en forretningsmodel ind i det hele – evt. freemium?
  • Hvad med affiliate marketing? – er det noget jeg bør kigge nærmere på?
Der kommer helt sikkert flere spørgsmål når jeg for alvor kommer igang. Men her og nu er det de spørgsmål du ser ovenfor jeg har tænkt mig at besvare sideløbende med design, test og udvikling af selve sitet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Gode WordPress Plugins du ikke kan klare dig uden

Der findes allerede et hav af artikler og indlæg omkring t op 10 WordPress plugins , men det skal ikke afholde mig fra at give mit besyv me...